Yoga


Yoga på Komediehuset
- YOGA er for alle - uanset baggrund, krop eller erfaring...

 

Hold Y1
Yoga 1 tirsdag fra kl 15.45 - 16.30
Aldersgruppe 7-10 år.

 

Yoga 1 er en intensiv 45 min klasse hvor vi gennem yogaens rolige og legende univers kommer gennem øvelser der hjælper og stimulerer kroppen til at kunne balancere og holde fokus. Det gør vi gennem leg med stillinger der giver fysisk styrke, udholdenhed og smidighed. Vi slutter med en meditation og afslapning til at komme helt ned i gear og mærke kroppen.
Det bliver hyggeligt og sjovt, men der forventes også fokus og åbenhed for at prøve noget nyt.
OBS: Dette hold vil først blive oprettet ved nok tilmeldte. Tilmelder du dig dette hold, vil du blive kontaktet med mere info om holdstart m.m.

 

Hold Y2
Yoga 2 tirsdag fra kl 16.45 - 18.00
Aldersgruppe 11-15 år.

 

På Yoga 2 har vi 1.15 time til at komme ind i yogaens rolige univers gennem øvelser der hjælper og stimulerer kroppen til at kunne balancere og holde fokus. Der vil blive lagt væk på at komme ind i sig selv og lytte til kroppen. Det gør vi gennem stræk og stillinger der giver fysisk styrke, udholdenhed og smidighed hvor vi også får lyttet til åndedrættet. Vi slutter med en meditation og afslapning til at komme helt ned i gear.
Det bliver hyggeligt og sjovt, men der forventes også fokus og åbenhed for at prøve noget nyt.

 

Hold Y3
Yoga 3 tirsdag fra kl 18.15 - 19.30
Aldersgruppe 15 år +

 

Dette hold vil både udfordre kroppen fysisk og give dig sved på panden men samtidig efterlade dig i en helt afslappet og rolig tilstand. Yogaen er et perfekt supplement både til en travl hverdag og også til det fysiske og mentale arbejde som skuespiller eller danser.
Timen starter med en lille meditation. Herefter varmes kroppen op, og du guides igennem de forskellige stillinger så som sol hilsner, stående og siddende stillinger, balancer og rotationer. Vi vil ind imellem fokusere på bestemte dele af praksissen og f.eks øve håndstand eller lave øvelser i par. Åndedrættet bruges løbende til at trække opmærksomheden indad, skabe ro og til at gå dybere ind i stillingerne. Timen afsluttes med en guidet liggende afspænding.

 

YOGA er uden hokus pokus
YOGA er vejen til fordybelse, til at finde indre ro, harmoni og balance
YOGA giver gode og gavnlige virkninger både fysisk og mentalt, så når du går hjem føler du dig nulstillet og fri

 

Underviser er danser og yogainstruktør Marie Hallager Andersen, der efter et længere ophold i udlandet nu er vendt tilbage til Horsens.
Holdet er tiltænkt som et ekstra tilbud til vores elever men er åbent for alle.

Ekstra for Elever

Sæson

11 uger
Ingen undervisning i skolernes ferier.

Betaling pr. sæson

kr. 560,-
Betalingen dækker 11 uger med 1 lektion om ugen.
Hele betalingen forfalder ved sæsonstart.
Der ydes ikke refusion ved framelding eller forfald på anden måde.

Forventninger

Vi forventer at elever på disse hold møder til HVER træning og til tiden. At de aktivt søger at udvikle sig selv og sørger for så vidt muligt, at medvirke i andre aktiviteter der kan fremme deres evner.

Rabat ved flere hold:

Ved alle ekstra klasser i 2018, opnår en elev der i forvejen går på et hold 50% rabat på det billigste hold.

Fripladser

For børn & unge med bopæl i Horsens Kommune kan der søges om delvis friplads.
Ansøgningsskema skal indsendes sammen med tilmeldingen.

Betingelser & Takster

Dage uden undervisning



Hold og instruktør efterår 2018:

Marie Hallager Andersen


Vi arbejder for tiden på at finde ud af, om der kommer yoga undervisning på Komediehuset i foråret 2019.

Vi håber på jeres forståelse.